RUNEDJURHUUS.NET

Som en fugl fønix, der rejser sig fra asken, lever min blog atter igen. Man kunne jo ellers godt fristes til at tro, at den grundet manglende opdateringer det sidste lille halve år var gået permanent i døden. Til det vil jeg sige ’til dels’. For udover bloggen her, har jeg haft gang i et par sideprojekter hvad bloggerriet angår, men det er ikke noget at skrive hjem om; summa-summarum er bare, at lysten og motivationen til skrivningen, er vendt tilbage igen efter en periode, hvor overskuddet har manglet.Der har ellers ikke manglet emner at skrive om, da der jo trods alt er sket en del siden sidst. Blandt andet havde jeg i november en yderst vellykket tur til Barcelona, hvor jeg sammen med to venner, jeg dimmiterede fra gymnasiet med i sommer, var nede i tre uger for at forbedre vores skolespansk via et af EFs meget glimrende sprogkurser. Udover at forbedre mit spansk en anelse - for det er selvfølgelig begrænset, hvor meget der kan nåes på så kort tid - oplevede jeg i Barcelona en sprudlende storby, fuld af liv, der i den grad overgik mine forventninger. Barcelona er simpelthen en fantastisk by. Atmosfæren er fortryllende, maden lækker, klimaet perfekt og folk dernede udstråler et overskud og en venlighed, jeg sjældent møder herhjemme. Vi var som sagt dernede sammen med EF, hvorfor vi mødte en masse nye mennesker, fra alle steder af i verden. Jeg nævner i flæng: Brasilien, Hawaii, Canada, Tyskland, England, Kina, Frankrig, Italien, Sverige, Norge, Finland, Holland. Ja, jeg havde sågar hørt tale om en gut, der var fra Kasahkstan, men som jeg dog aldrig selv mødte. Men i hvert fald en del forskellige nationaliteter! Og heldigvis mødte vi også her en enorm venlighed, der gjorde, at vi hurtigt begyndte at tale godt med en håndfuld af dem, og som vi stadig har kontakt med den dag idag. Og det gjorde det da absolut ikke sværere at have det sjovt sammen, når Barcelonas aften- og natteliv var så overvældende, som det var tilfældet. Det var snarere undtagelsen end bekræftelsen, når vi ikke spiste en god omgang tapas eller lignende ude, efterfulgt af et smut forbi en sangría-bar hvorefter det var  i byen på en af Barcelonas utallige - og fantastiske - clubs. Et område hvor lille Danmark desværre ikke helt kan følge med.Derudover var vi også et smut forbi den catalanske fodboldborg, Camp Nou, hvor vi overværende CL kampen mellem Barcelona og Inter. En kamp, som Barca heldigvis, og meget belejligt vandt! Jeg må ærligt erkende, at der er lidt mere over et gigantisk stadion, med plads til næsten 100.000 tilskuere, end de sædvanlige miniput-kampe vi er vidner til herhjemme…… Jeg kan ikke rigtigt sige så meget andet, end at det bare skal opleves på tæt hold - for den fornemmelse man får ved at stå derinde, når en af Barcas stjerneangribere sender bolden køligt i mål, og det medrivende catalanske publikum går amok, er ubeskrivelig.Anyways - livet måtte selvfølgelig gå videre efter Barcelona turen, hvad den eventuelt også gjorde. Men allerede på vejen hjem vidste jeg med sikkerhed, at det ikke var den første gang den by fik mit besøg, hvorfor jeg da også går og leger med tanken om at tage ned og besøge de venner, der stadig studerer der engang til april-maj eller deromkring. Og restløsheden, der prægede hverdagen efter at være hjemme igen, holdt heldigvis kun et par uger, og blev erstattet af julemad, gaver, familiesamvær og hvad der ellers høre til den dejlige men mørke december. Og så hjalp det da også på det at runde året af med manér, i Frankrig, på ski.Da jeg skrev mit sidste blogindlæg nævnte jeg kort, hvordan jeg havde forestillet mig, at mit friår ville forløbe. Jeg kan kune sige, at det arbejdsmæssigt og i forhold til mine rejseplaner jo er gået udmærket, men at jeg flere gange har taget mig selv i at tage det lige en anelse for slapt. Jeg har været lidt for god til at slappe af, mens jeg burde arbejde, hvilket sammen med de - indrømmet - hårdere tider, avisbranchen står over for lige pt. har betydet mindre fest ved lønningsdagen. Blandt andet derfor vil jeg i høj grad prøve at få brugt min blog lidt proaktivt, i den forstand at jeg vil holde mig selv lidt mere oppe omkring min indstilling til det at tage på arbejde. For udover at det vil få mig i en bedre retning derinde, vil en mere seriøs tilgang til det, der bør tages seriøst, jo også være alfa og omega når jeg (snart) begynder på noget, der om noget vil være vigtigt - min uddannelse.Endvidere havde jeg også fået rodet mig selv ud i noget fableri omkring, at mit sabbatår skulle stå i “sundhedens” tegn- at jeg simpelthen ville droppe de dårlige vaner, opretholde både løbe-, styrke-, svømme- og alle tænke lige træninger så jeg ville komme i “harmoni” med mig selv, eller noget i den stil. Og ja, det har jo snarere forholdt sig omvendt… Mit fitnessabonnement, jeg ude af stand til at opsige af frygt for helt endegyldigt at opgive mine forhåbninger om en bedre livsstil, er forfaldet til at blive anvendt en sjælden og tilfældig gang med et par måneders mellemrum - og mine løbesko, indhylet i støv (OK - overdrivelse, men forstå pointen :-)) ligger gemt bagerst i skoreolen herhjemme, uberørt. Dette er selvsagt et område jeg heller ikke er synderlig stolt over ikke at have opretholdt, og jeg begynder derfor fra denne uge et træningsprojekt, hvor jeg mindst tre gange om ugen bevæger mig ned i fitnesscenteret, samt en gang eller to tager en tur forbi svømmehallen. Noget, bloggen her forhåbentligt også skulle kunne hjælpe mig selv på vej med! Desuden synes jeg efterhånden min krop er blevet så forfalden, at jeg ikke kan holde mig selv ud mere, så motivationen er der. Det interessante bliver, om jeg kan holde det når den første, anden og tredje uge er gået….Ude af skrivetræning, som jeg er, føler jeg allerede jeg nærmest har skrevet en halv roman. Så ja, hvad er der mere? Ikke så meget for nu, vil jeg mene, udover at jeg på pokersiden har været fint kørende det seneste stykke tid, med et par gode finaleborde til følge. Men den historie må blive en anden gang.//Rune- Vedhæftet er i øvrigt et billede fra Barcelona, som jeg oplevede Camp Nou. Det giver da i det mindste et lille preg om den fantastiske stemning, vi oplevede….

Så kan jeg næsten ikke være mig selv det bekendt længere.

Dagene, ugerne og ja, månederne, er passeret med lynets hast siden den sidste opdatering, og der er sket virkelig mange fede ting i mit liv. For det første kan det nok ikke undgås de flestes opmærksomhed, at jeg, sammen med 12.000 andre lalleglade unge blev studenter for en lille måned siden. Og hvor var det bare fedt! Jeg tvivler på, at jeg vil opleve noget, der nærmer sig det her i lang tid fremover. Det var ærligtalt et- ja, det er svært at finde de rette superlativer frem - helt ubeskriveligt øjeblik, da jeg med hele min søde familie fra både mors og fars side omkring mig, fik huen, min farmor så stolt fik lov at give mig på. Man kan bare ikke være andet end glad, stolt og lettet med en så fed afslutning på tre fede år, jeg helt sikkert aldrig vil glemme. Den følgende uge var også en af de fedeste, og i det hele taget er der sgu ikke så meget at sætte sin hånd på omkring min studenterdimission. Jo måske lidt - for jeg nåede desværre ikke at gå helt så meget amok som andre, da jeg havde valgt at tilbringe ugen efter i Kroatien med familien. Men okay, det gør egentlig heller ikke så meget, for min lever var allerede der godt medtaget - og stemmen med. Så var det bare virkelig dejligt at kunne få lov til at slappe af i sydens sol, hvor jeg i den grad har fået ladt op.

Det var så omtrent det, der er sket siden sidst.

Og hvad så nu? Ja, som tidligere skrevet, har jeg altså valgt at tage det famøse sabbatår, i stedet for at zappe direkte videre til en videregående uddannelse. En beslutning der skyldes flere ting. For det første, er jeg stadig ikke helt afklaret omkring, hvad jeg vil med mit liv, og hvilket sted, der er det helt rigtige. Det vil jeg bruge året så godt, jeg kan, på at finde frem til. For det andet har jeg altid haft nogle drømme om at rejse, jeg også vil have ført ud i livet. Derudover vil jeg godt få lidt mere stabilitet i mit liv. Mens jeg har gået på gymnasiet, har jeg ikke gået og døjet med de store praktiske tanker, men efterhånden som enden er kommet tættere, har jeg selvfølgelig været nødsaget til at stille mig en række spørgsmål. Min mor, har jeg vidst i længere tid, har hele tiden planlagt at flytte permanent ned til hende og Torbens gårds på Falster, hvorfor jeg har været efterladt med spørgsmålet om, hvilket sted, der officielt skal være mit næste hjem. Valget stod lidt mellem at flytte et års tid hjem til min far, hvor jeg sagtens ville kunne bo, eller at finde mit eget sted. Og nu ser det faktisk ud til, at det sidstnævnte er ved at komme meget tæt på, da jeg har startet en dialog omkring en fed, men også lille, andelslejlighed på Vesterbro. Men det kunne sgu være fedt endelig at flytte videre - det ville i hvert fald skabe en enorm ro, og dermed også hjælpe med den stabilitet, jeg skrev om.

Men nu må vi se! Jeg går i hvert et spændende år i møde. Godt nok skal jeg vende mig meget til, at der ikke er skole fra otte til fire hver dag, men i stedet et arbejde, der skal passes på andre og mere skiftende tidspunkter, men det skal sgu nok blive godt.

Det var lidt om, hvad der har rørt sig i mit liv og i mine tanker. Jeg gider ikke bruge så meget skriveplads til pokeren, men jeg kan fortælle, at min rulle pga. en dårligt timet negativ varians desværre endte helt nede i $700 inden jeg fik cashet ud. Nu har jeg så sat beskedne $50 ind på Full Tilt, men et seriøst projekt er ikke rigtigt startet endnu. Jeg håber på at kunne have nok til at starte en mere seriøs bankrulle, efter den første måned med fuld tid hos Berlingeren, på lad os sige $1000, da jeg stadig føler jeg slår det limit med mit spil. Men lige nu tager jeg det lidt med ro, og tager tingene som de kommer. Skal jo ikke udelukke, at en turneringssejr kunne være inden for rækkevidde, og fremtidsperspektiverne derfor ville ændres ret meget.

But for now - so long mathafackas!
Vi blogges
- Rune

Lige en kort opdate. På trods af, at måneden næsten ikke er kommet igang endnu, er det alligevel allerede en kanon måned for mig pokermæssigt. Idag spillede jeg således min bedste SNG session til dato. Syv spil blev det til, hvoraf to havde $5,5 buyin og fem $11 buyin - og den samlede gevinst lød efter 4 sejre i de dyre SNGs på intet mindre end 134 dollars! Med andre ord spillede jeg over disse 7 SNGs med en ROI (return on investment) på hele 203 procent!

Min gode session betyder, at jeg nu allerede har etableret et overskud på 184 dollars for måneden. Herudover får jeg meget snart spillet en 50 dollar bonus fri, hvilket ikke ligefrem forringer situationen. Mit mål om at nå over $800 denne måned, er altså for længst passeret. Derfor laver jeg med det samme et nyt mål, der baserer sig på at jeg vil kunne nå 100 $11 SNGs fra skrivende stund. Får jeg i disse 100 SNGs en ROI på 10%, vil jeg kunne tjene godt 100 dollars mere for måneden. Det bliver altså mit mål at nå over 300 dollars i overskud, hvilket taget den snarlige bonus in mente sagtens burde kunne lade sig gøre.

Som jeg tidligere i min blog fortalte, vandt jeg for et stykke tid siden også adgang til den store søndagsturnering på ongame-netværket, den der hedder “ChampionChip”, med en garanteret prispulje på 250.000 dollars. Denne har jeg nu modtaget min billet til, og hvis ikke alting går galt agter jeg at spille den på søndag. Hvis bare jeg når den lavest mulige udbetaling, vil jeg kunne gå afsted med i hvert fald 400 dollars, allerede her en god forøgelse til min rulle. Jeg kan ikke lige overskue hvordan situationen vil se ud, hvis jeg kommer endnu længere… Vi snakker jo om en førstepræmie på over 50.000 dollars… Så planen er mere eller mindre bare at tage det som det kommer et skridt ad gangen, og spille mit A-game. Så nu må vi se! Jeg skal nok opdatere på sagen, når jeg har spillet den, evt. med nogle reviews af de nøglehænder, jeg involverer mig i.

Ellers ønsker jeg folk en god torsdag, min har i hvert fald været strålende indtil videre! Ciao.

Så er maj måned efterhånden blevet fortid, i hvert fald for i år. Det har været en måned hvor jeg både har haft op og ned ture både personligt og poker wise.

Pokeren

Som jeg skrev d. 11. maj havde jeg den dag en forrygende dag på kontoret, der bragte rullen op omkring $650. Helt fantastisk, og allerede der langt over mit månedsmål - men den positive stime var jo næsten nødt til at få en ende. And so it did. For derefter begyndte jeg stille og roligt at blive ramt af det jeg godt kan li’ at kalde den negative varians - sådan føltes det i hvert fald. Efter den massive bankroll-forøgelse havde jeg jo - klart nok - valgt at gå op i limit til $11 SNGs, da min bankroll nu tillod dette. Desværre fik jeg en ret voldsom start, idet jeg stille og roligt begyndte at tabe mine penge her. Da det så værst ud, var jeg således nede med 150 dollars, næsten 15 buyins, og en negativ Return on investment på små 20 procent efter 75 spil.  Hvis det ikke havde været for en 50 dollar-bonus jeg havde hvervet mig da jeg skiftede til ongame netværket, ville måneden snart gå i nul. Jeg fik dog reddet bundlinjen i tide, eftersom jeg efter de 15 tabte buyins valgte at rykke ned og grinde mine gamle $5,5 SNGs igen, hvilket har været en stor succes indtil videre. Med en ROI på 29% over 70 SNGs - samt et par gode cashes i et par $11 SNGs igen - er rullen derfor helet godt og grundigt, så jeg - trods alt - kunne slutte måneden hvor jeg slap efter den gode session den 11. maj, på omkring $650.

Juni måned er allerede kommet godt igang, med en god session igår hvor jeg sluttede med  50% ROI efter 6 spillede SNGs. Jeg ligger lige nu og svæver mellem at fortsætte på 5 dollar-niveauet, eller for alvor prøve at gå tilbage til trinnet over på de 10 dollars. Der er flere ting, der taler for. For det første, er jeg af den klare overbevisning, at det generelle niveau er omtrent lige lavt på disse to niveauer, hvorfor min edge egentlig er - eller burde være - den samme her. For det andet har jeg faktisk en ganske fornuftig bankroll til dette limit, på omkring 61 buyins. Derfor burde det altså være muligt at kunne få et overskud op at køre her også, så jeg tror min plan er at prøve dem ud et par sessions igen og se, hvordan resultatet bliver - og mister jeg mere end 10 buyins kan jeg roligt gå ned og grinde det lavere limit endnu en gang. I øvrigt føler jeg, mine evner hele tiden forbedres, og især min tålmodighed samt mit ICM (Independant Chip Model) kendskab har jeg fået trænet en del i løbet af maj. Jeg er endvidere begyndt mere intensivt at analysere mit eget spil for at finde fejl og tvivlsomme beslutninger, der kan forbedre min edge yderligere - så synes bestemt det går den rigtige vej. Jeg har desuden investeret i et ICM program - SNG Wizard - samt tilmeldt mig et SNG trænignssite, hvor professionelle viser deres sessions frem og forklarer, hvorfor de har truffet de valg, de gør.

For at runde af, er det svært for mig ikke at være tilfreds med mit pokerspil, hvorfor optimismen hvad angår juni også er relativt høj. Da jeg både har en ventende bonus på $50 liggende, samt rakeback for maj måned på omkring $35 til udbetaling d. 10.,håber jeg at kunne etablere et samlet overskud for juni måned på i hvert fald $200. Jeg er allerede 25 dollars opp, hvilket kan lade sig gøre, såfremt jeg etablerer et overskud på $1,31 pr. spillet SNG, hvis jeg regner med bare at spille 160 SNGs i alt. Min ROI skal derfor bare være på mere end 13% for $10 niveauet, og 26% for $5 niveauet for at det kan blive en god og indbringende måned. Jeg er i hvert fald klar til at tage udfordringen op.

Eksamener og arbejde

På det skolemæssige plan er jeg som bekendt gået i gang med mine gymnasie-eksamener. På stående fod er fire af i alt syv eksamener overstået, heraf tre skriftlige og én mundtlig, som desværre ikke levede helt op til mine egne forventninger - men fair nok, sådan kan det jo gå. Tilbage er derfor tre mundtlige kun - spansk, dansk og historie. Jeg er selv lidt nervøs angående spanskeksamen, på trods af at det alligevel er et fag jeg klarer mig fint i - sådan er det vel altid med sprog. Ellers håber jeg det vil gå fint, så jeg med et kæmpe smil på læben, vind i håret og et ego større end rundetårn forhåbentlig kan traske ud af skolen den 23. juni som student. Nu får vi se - jeg skal da i hvert fald gøre mit for at lade det ønske gå i opfyldelse!

Hvad angår mit arbejde som telefonsælger, er det begyndt at gå lidt op ad bakke. En kombination af, at det materiale, vi sælgere har haft at arbejde med, har været under standarden, og at mit humør og min generelle holdning på arbejdet har været svingende, har desværre betydet nogle alt for dårlige salgsresultater - kun omkring 60% af hvad jeg normalt kan præstere. I løbet af sommeren er mine forventinger - reelt nok - ikke de helt store til, at vi får mere substans at arbejde med. Det jeg derfor skal - og er nødt til - at forbedre, er min attitude når jeg kommer på arbejde. Jeg har derfor tænkt mig at give den alt hvad den kan trække når jeg møder på arbejde, så jeg kan være så effektiv som muligt og genvinde lidt af optimismen ved dette ellers strålende arbejde, der i den grad har forsødet min ellers bitre tilværelse som studerende…. Det skal sgu nok gå! Desuden skal jeg og en håndfuld andre sælgere i løbet af sommeren ud på gaden at sælge, hvilket heller ikke burde gå så dårligt endda. Så jeg er bestemt positiv her også..

Sommeren

Efter eksamenerne og de obligatoriske, hjernedøde studenterfester, skal jeg et par uger ned i sydens sol med min familie til Kroatien. Noget jeg virkelig ser frem til, ikke mindst fordi det efterhånden er ret sjældent jeg er sammen med min familie mere end et par dage ad gangen. Det skal i hvert fald blive lækkert, og flybilletterne er allerede bestilt. Så fra d. 1. til d. 10. juli er jeg den, der er skredet. Bliver for fedt. Ellers er mine planer for resten af sommeren ret klare - penge, penge, og sol.

Herudover er jeg begyndt at styrketræne igen, og jeg begynder snart at løbe. Planen er at bruge mit sabbatår, både på ar tjene penge og forbedre min poker, men også at komme i mit livs bedste form. Mere om dette senere.

Ellers tror jeg det var det for denne gang. Jeg vil i anledningen prøve at slutte bloggen af med et sjovt, tankevækkende citat jeg fandt på en plakat, min søster fik til sin konfirmation for nogle uger siden (eller i hvert fald meget lig det, der stod på den).

” Du får ikke jackpot, hvis ikke du kaster mønter i maskinen.”

Hygge hejsa!

- Og hvilken dag.

Idag gik alting bare, som det skulle for mig. For at starte med de bløde nyheder, så havde jeg idag min bedste sng-session til dato. Jeg fik spillet seks 6,5 turbo sng’s på pokerstars, hvoraf jeg vandt hele tre og sluttede som 3′er i endnu en. Dette bringer mig for sessionen op på en samlet ROI på 168%.

Allerede her har fru fortuna altså smilet ned på mig, mere end hvad nødvendigt burde være. Men det stopper ikke her.. Jeg køber mig nemlig ind til en række turneringer til aftenens løb, heriblandt Pokerstars’ ugentlige 1/4 million turnering, der altid tiltrækker et enormt felt, og idag havde mere end 25.000 buyins til de 10 dollars, det koster. Jeg må dog se mig slået af denne turnering relativt tidligt på aftenen, efter et bad beat og et par coinflips der ikke går min vej.

Nuvel. Så må man jo bare spille nogle mindre turneringer, tænker jeg.. Jeg lægger derfor buyin til tre mindre turneringer, heriblandt en 180 mands sit’n'go til 4,4 dollars buyin. Hidtil har jeg spillet de store sng’s uden det store held (tror jeg den seneste måmned har haft spillet en 6-7 stykker), og har i det jeg signer op ikke cashet i en eneste endnu. Men må dog indrømme, at mit spil har fungeret ganske udmærket på det sidste - så optimismen er der bestemt. Det går så ikke værre eller bedre end jeg stille og roligt får arbejdet mig fremad. Da vi når FT er jeg 3′er, men føler egentlig jeg har meget godt fat på bordet, der er relativt svagt. Herfra går det kun fremad, og da jeg til sidst er HU har jeg en “ganske komfortabel” chipføring på noget, der ligner 230.000 mod 40.000. Og ja.. der går ikke længe, før et af mine utallige all in shoves mod villain bliver called af hans A6, da jeg sidder med A10.. Og da den  holder hjem, vinder jeg altså min første større turnering nogensinde, og går ud fra turneringen med de 216 (211,6, hvis man medregner buy-in), sejren giver.

Således er jeg allerede oppe med 250 dollars for måneden, mens den kun er 11 dage gammel. Dette er allerede langt over mit mål på de 100, så jeg er svært tilfreds med situationen, som den ser ud lige nu. At min rulle nu er på 656 dollars, betyder desuden, at jeg kan rykke op i limit til 10 dollar sit’n'goes. Spiller jeg måneden ud 100 sng’s, og fortsætter med bare 20% ROI (den er 38% lige nu), vil jeg på bundlinjen kunne gå fra maj måned med et overskud i omegnen af 450 dollars. Næsten for godt til at være sandt!

Prikken på i’et denne aften kom så, da jeg omkring klokken et i nat fik at vide, at jeg havde vundet acemag.dk’s konkurrence, de altid holder i forbindelse med deres søndagsblog. Alt for surrealistisk, for tror der er i hvert fald 1000 der deltager hver søndag…. Men vandt gjorde jeg altså, og præmien er ikke så lille endda; den er nemlig en billet til Scandic Bookmaker’s store søndagsturnering, til en værdi af ikke mindre end 200 dollars! Hvis bare jeg går hen og kommer i pengene, når jeg skal deltage, vil jeg kunne gå hjem med mere end 500 dollars, uden overhovedet at have lagt en skilling ind selv.

For at opsummere, havde jeg altså klart den bedste pokerdag til dato, og nok også den bedste i et godt stykke tid. Alt i alt (med billettens værdi inkl.) har jeg i dag vundet for  456,5 dollars, eller 2494,77 kroner.

Med sejrens dejlige rus flydende i min alt for overtrætte krop, takker jeg af for i aften.. Nu fortjener jeg sgu en omgang søvn!

Så er den første måneds tid efterhånden omme, og status her efter 20 dage er positivt. Bankrullen har sneget sig op over de 400 dollars, så forventningen om et overskud på 80 dollars må siges at være opfyldt. Resultatet skyldes dog primært, at jeg vandt en lille live turnering med 12 spiller, til 100 kroners buyin, der gav et overskud på godt 500 kroner, eller ca. 80 dollars. Så altså kun 20 dollars overskud på det område, der burde være mit primære. Et dårligt resultat når jeg kigger på det, indrømmet, men der hører dog også med til historien at jeg slet ikke har fået spillet de 20 jeg helst skulle kunne nå om ugen. Herudover har jeg afveget lidt fra mit primære mål, nemlig 9 mands 5.5 dollar sng’sne, til fordel for en håndfuld 180/90/27 mands sngs, hvor jeg desværre ikke har fået det store udbytte endnu. Konklusionen er nok, at jeg hellere (og som planlagt) nok bare skal holde fokus på et-bords turneringerne, hvor jeg faktisk har en ROI (Return on investment - mit udbytte) efter 26 spil på godt 50 procent - hvilket er rigtig godt! Udover turneringerne har jeg etableret et overskud på 40 dollars på cash game fronten, så utilfreds er jeg bestemt ikke.

Jeg prøvede også for første gang nogensinde at få den bedst mulige hånd overhovedet, nemlig royal straight flush. Sjovt setup, hvor jeg rent faktisk floppet nut flushen med mine AKs og j 8 2 suited på floppet. I hånden ender jeg all in mod min modstanders par 10, så jeg er godt inde allerede inden turn og river bringer 10′eren og damen af hjerter. God lir!

Fokus i maj vil være på de 9 mands turneringer, jeg har haft god succes med indtil nu, så jeg forhåbentlig når måneden er omme kan ramme i hvert fald 500 dollars, og være tæt på at rykke op i level. Jeg vil forsøge at gøre det godt i et par MTTs om ugen, men herudover vil jeg prøve at få spillet en masse SNG, eller i hvert fald hvad min læseferie (startende 6. maj) tillader.

Det er som bekendt blevet første maj - en dag mange forbinder med arbejdernes kamp, fremskridt og godt humør. Dette har jeg valgt at udnytte, og arbejde lidt på pokerbordene - og med godt held! I aften har jeg således kvalificeret mig til 2500 dollar-turneringen hos Scandic Bookmakers på søndag, der er 25 dollars værd at deltage i, og som regel plejer at have virkelig god value idet det er sjældent, at 250 eller flere tilmelder sig. Jeg vandt billetten ved at slutte i top 5 af 211 i en freeroll, så det har faktisk været et gratis eventyr so far - nu må vi se hvad det kan blive til. Kunne bestemt ikke være helt dårligt med en ordentlig tilføjelse til min bankroll, som en sejr ville give. Kunne jo være skægt hvis mit mål om 1000 dollars på rullen kom på plads allerede her!

Det var vist det for nu!

Der er forår i luften

Der er, det være en kliché eller ej!, i sandhed forår i luften. Alle steder jeg går hen bemærker jeg træernes blomsterknopper, der er ved at springe ud. Solen holder . Vejret har fået et boost opad, hvilket i øvrigt også gælder for smilet og humøret. Vintermørket er sat tilbage, uret en time frem.

For nu at blive i det metaforiske, så er maratonløbet - sådan føles det i hvert fald - skolen, snart overstået. Kroppen nærmest skriger efter et stop, kører på de sidste ressourcer. På skiltet i vejkanten står der, at der blot mangler to kilometer, og som det ene skridt tager det andet, bliver dette tal mindre. Og i forhold til de godt 40 kilometer, jeg har tilbagelagt, er det jo ingenting overhovedet. Fornuften vinder stille og roligt over kroppen. Med bevidstheden om, at jeg om få minutter kan sidde tilbagelænet, selvtilfreds over det tilbagelagte, tvinger jeg kroppen fremad - mod målet, mod sejren, mod det ukendte.

Der er nu under 20 skoledage tilbage. Fremme venter den famøse - ja nærmest præstigefyldte - studenterhue (der i øvrigt er rød!) . Det har taget knapt tre år at nå hertil, og som på et maratonløb, har der været adskillige udfordringer, succeser såvel som fiaskoer undervejs. Dog flest succeser, hvilket jeg priser mig lykkelig for her, når regnskabets time er nær. For selvom jeg klarede mig fint gennem de første to år, fik jeg aldrig rigtigt fat, hvorfor jeg igennem begge disse år holdt mig omkring middelniveauet. Da jeg startede på tredje år, besluttede jeg mig derfor for at give den en ekstra skalle, så jeg ikke allerede her i gymnasiet forspilder mine fremtidsmuligheder (og alt det der), og jeg er sgu blevet glad for resultatet. Takket være mindre pjækkeri, en mere aktiv indsats i timerne og bedre disciplin omkring mine afleveringer, er jeg derfor havnet godt over middel, med mange fede succesoplevelser, jeg kan kigge tilbage på. Min selvtillid og min livsholdning er blevet bedre, fordi jeg helt personligt har indset, at jeg godt kan klare mig. Noget, jeg ellers altid har kæmpet med men som altså er blevet forbedret kraftigt igennem gymnasieårene, så jeg nu ser meget mere positivt på de ting, der måtte vente fremme.

Indtil videre er jeg altså virkelig tilfreds med min indsats, men jeg ved også at der - trods alt - stadig mangler lidt tid, før huen kan plantes på min isse. Men jeg er fortrøstningsfuld og optimistisk hvad dette angår, og jeg ved, at jeg sagtens kan forbedre mit gennemsnit endnu mere (uden at være for selvfed, naturligvis!). Hvis denne - rimelig simple - plan lykkes, vil studenterhuen jo også sidde bare den smule bedre, og sommersolen føles den smule dejligere. Ahh ja, det skal jo nok gå!

Pokeren

Hvis man kendte mig, ville man vide at jeg på det seneste har haft kørt et lille pokerprojekt. Dette er et projekt jeg agter at fortsætte med, ikke mindst fordi jeg finder spillet både utroligt udfordrende og spændende. Jeg har nu i godt et år beskæftiget mig med pokerspillet online, dog på et ret uskyldigt plan, hvor jeg indtil januar i år, maksimalt havde haft sat 50 dollars ind på en konto. Men efterhånden som jeg har lært spillet - det såkaldte ‘no limit texas holdem’ - bedre at kende, er jeg begyndt at se lidt mere i det end bare sjov og ballade. Af denne grund har jeg derfor, som nyt projekt i år, valgt at blive lidt mere seriøs omkring mit pokerspil, hvilket har indebåret et par forskellige ting; for det første har jeg sat nogle regler op for mig selv, for at kunne fastholde en disciplin omkring mit spil, så jeg ikke brænder alle mine penge væk på at spille for høje takster. Herudover har jeg investeret i den fremragende bog Sit ‘n Go Strategy af Collin Moshmann for at forbedre mit spil og blive familiær med en række koncepter inden for pokeren, samt investeret i et par online værktøjer til at kunne analysere mit og mine modstanderes spil, samt vores statistikker.

Som det er i dette øjeblik, er min såkaldte bankroll - altså den mængde penge, jeg har på min pokerkonto - på ca. 300 dollars, eller 1600-1700 kroner, hvilket er et fint udgangspunkt for mit nuværende niveau, set i forhold til de modstandere, man kan finde på de takster, denne rulle tillader mig at spille på.

Jeg har fra nu af tænkt mig løbende at opdatere på mit pokerspil, og kommentere på mine eventuelle fremgange/tilbagegange. Jeg er meget optimistisk, men jeg ved også at det er et svært spil at mestre - og jeg regner bestemt ikke med at jeg fra dag til anden vil tjene styrtende. Men på længere sigt er poker et spil man, med det rette udgangspunkt og en fornuftig bankroll management, godt vil kunne tjene penge på. Mit mål for april er et overskud på 80 dollars, hvilket jeg på mit hobby-niveau sagtens burde kunne nå. Dette vil jeg selvfølgelig kommentere på når måneden er omme.

Og lov mig nu at nyde det perfekte forårsvejr.. Det fås ikke bedre!

Vi blogges,

Rune

På en sort decemberaften
Der indbyder, ufrivilligt, til fortrængning
Som mørke skyer der trækker sig sammen
Indeslutter, indkredser – til indelukning

Lyset, der kommer udefra, distanceres
I lyset af skyerne, i mørket af himlen
Som lydløst fortættes af vinden
Der suser udenom, bort

Stjernerne, de lyse stjerner, kæmper
For at trænge igennem,
Sprænge denne uhåndgribelige mur
Af sårbarhed og følsomhed.

På himlen opstår et dæmpet lys –
Det er som en flyvemaskine;
Svært at høre, svært at se, svært at føle på
Men som det nærmer sig, bliver det større

Et indre lys flyver forbi, tiltager
En tanke i udvikling vokser sig længere
Langs kanten af afgrunden,
Der skrøbeligt kommer nærmere

En mur, en vej- to sider, to retninger
Det uendelige lys er som adskilt fra mørket,
Et levende fly, omringet af uvejr
Altoverskyggende er instinktet

Vejen er brolagt med ønsker
Drømme der tager form
Fremme, for enden af vejen, er der et lys
Som indbydende rækker dig hånden

Som når en vejrmand lover sol
Er denne aften i december.
Mørkere, mere trist end længe
Men håbet, varmen, lige fremme.

 Som opgave fik vi et essay for i dansk, hvor vi skulle reflektere over rapmusikkens indflydelse på de unges sprog, handlinger mv., hvilket for mit vedkommende gav topkarakter. Det ser således ud:

Rapmusikkens indflydelse på de unge

Jeg sidder her på mit værelse, om aftenen. Det er mørkt udenfor, og i det fjerne høres en politisirene. Fra mit højttaleranlæg lyder tonerne fra en cd, jeg lige har sat på. Den indeholder et lille miks af forskellige, populære hip-hop-numre fra de seneste år. Kunstnerne er kendte “ganstarappere” som Niarn, LOC og Jokeren. Hvis jeg skulle begynde at tælle, hvor mange gange grimme og nedværdigende ord som “so”, “kælling” og “møgluder” optræder på cd’en, ville jeg meget hurtigt miste overblikket, for de er der overalt. Fraser som “Vi to, ho, kælling / Ska kun én ting, so, kælling” og “Yo din fucking luder”, er at finde på samtlige sange, og jeg lytter gerne til det. Sammen med alle de andre. Intet forkert i det. Eller hvad? Jeg kommer pludselig i tvivl. Lyden fra sirenerne bliver i samme nu højere, og overdøver Jokerens stemme på et nummer, der vistnok hedder “Møgluder”. En tvivl opstår. Jeg slukker for anlægget, går i seng.

Det er efterhånden blevet morgen igen, dagen efter, og jeg tænder for tv’et for at se morgennyhederne, som jeg plejer. Men hvad er nu det? “Ung pige voldtaget og banket ihjel af sin kæreste”, lyder det. Pludselig er der en klokke der ringer. For minder dette mig ikke om noget der blev rappet, på min hip-hop-plade i går? Jo, nu husker jeg, hvad det var. Det var Aalborg-rapperen Niarn, der på sit nummer “Ryst din..!” luftede sine seksuelle lyster i forhold til det modsatte køn. Blandt andet med en frase som “Lad mig se dig vise hele holdet du kan dans’ / Med en krøllet halvtredser i din trussekant / Baby så’ det op og stå / klap dig selv i røven so”. Ikke just det pæneste at lukke ud; Niarn tegner jo tydeligvis et billede af pigerne som værende både billige og villige, og klar til lidt af hvert., noget, hverken jeg eller nogen jeg kender, nok forbinder med kvinder. Men betyder det, at der ikke er folk der tænker som ham? Eller værre, at nogen ligefrem finder inspiration hos ham og hans ‘kompagnoner’?

Forfatteren og feministen Hanne Vibeke-Holst er af den holdning, at eksempler som ovenstående, der sker oftere og oftere, sagtens kan hænge sammen med sprogbrugen, rappere som Niarn, LOC og Jokeren praktiserer i deres sange. Således spørger hun i artiklen “Brev til en gangstarapper”, retorisk Niarn:

“Når politiet her på Frederiksberg, hvor jeg bor, og min datter færdes efter vintermørkets frembrud, alarmeret melder, at de ser flere og flere grove voldtægter hvor netop den fornedrende vold er påfaldende, kan det så ikke hænge sammen med bl.a. din måde at fremstille pigerne på?”

Med henblik på den triste nyhed om den voldtagne kvinde, kunne det jo godt virke plausibelt. Altså, at de barske scenarier der udtrykkes i nutidens rap, rent faktisk påvirker de unge mennesker i en negativ retning, og i værste fald mod voldsgerninger som den nævnte. Der er jo tale om tekster, der i flere år har ligget i toppen af landets hitlister, og således altså også musiknumre som alle og enhver - og dermed også de helt unge - har adgang til. For som hun skriver, så lukker de, rapperne, nemlig “så fucking meget sexistisk og voldsforherligende lort ud, at man skal lydisolere sig for ikke at blive sølet til” - hvilket normale, unge mennesker jo ikke gør, som hun herefter pointerer.

Spørgsmålet er bare, om det er i orden at drage den slutning, hun gør. Det er da selvfølgelig klart, at unge mennesker ikke kan undgå at blive påvirket i en vis grad af det hårde sprog, der bliver fremstillet i rappen, men kan man ikke også argumentere for, at der også går en grænse et sted? At man ved brug af sin sunde fornuft og logik, simpelthen godt kan skelne mellem det, man hører og ser i radio og tv, og det, man oplever i sin hverdag? Set i det perspektiv kan det, rappen udtrykker, jo nærmest blot ses som en skildring af de lidt mindre fine sider ved vores samfund. Rendestenene. I et interview med musikmagasinet Gaffa, udtaler Niarn:

” Min pointe er jo netop, at man ikke skal blive ligesom mig. De ting, jeg fortæller om, er noget, som de unge før eller siden selv vil opleve, og så vil jeg egentlig hellere, at de lærer af mine fejl, frem for at de går ud og laver deres egne.”

Det giver da meget god mening, tænker jeg. Altså at han, sammen med de andre rappere, i skikkelse af “antihelt”, viser de unge, hvad det er, der er forkert, og hvordan man ikke bør agere. Men betyder det så, at rapperne intet ansvar har for samfundets ungdom? At det bare er underholdning de leverer, og at denne underholdning kun gavner?

En lignende debat har stået på i USA, hvor nogle kritikere synes at mene, at de vanvittige skolemassakrer, der har hærget landet de seneste år, skyldes den stigende mængde vold i film og computerspil. To medier, der af nogen stemples som underholdningsmedier. Et par af dem mener ligefrem at kunne bevise, hvordan morderen bevidst har prøvet at efterligne en kendt sekvens i en hollywood-actionfilm, hvorfor filmen følgelig må være årsagen til gerningsmandens sociale udvikling mod psykopat. Det er da klart, det kan jeg da godt se. Men er perspektiver her ikke også lidt snævert? Som jeg ser det, udelukker man også en del andre - og måske mere væsentlige - faktorer. Opvæksten, opdragelsen og omgivelserne, for eksempel.

Ved nærmere eftertanke, så er det næppe underholdningsindustrien alene, der er skyld i den stigende mængde vold i samfund som USA og Danmark. Men at kritikere, herunder Anne Vibeke Holst, delvist har fat i noget, det er jo noget helt andet. For selvom rapmusikken, Niarn med videre står for, ikke direkte forårsager flere og mere grove voldtægter, kan der jo godt ligge noget mere indirekte i den måde, han udtrykker sig på. For udtryksformen, hans ucensurerede, ikke-sobre musikvideoer, samt hans uendeligt store arsenal af kvindefornedrende fraser, kan man jo sagtens forestille sig taler til unge mennesker, der af uransagelige veje er endt på den kriminelle bane. I en vis grad fortæller han dem jo, at det, de har gang i, er helt fint. Og således opfordrer han til, eller legitimerer, kan man sige, en ikke helt legitim måde at leve på. For selvom han selv skulle mene, at hans rolle er antihelten, betyder det jo ikke, at der ikke er folk der netop ser ham som helten. Der er måske endda tale om nogle unge mennesker, der ligesom Niarn selv, aldrig rigtig har haft en autoritet at se op til, og derfor søger denne autoritet, denne voksne om man vil, i ham og de andre rappere, der trods enkelte moralske sange hvor de gør opmærksom på urigtigheden af deres gerninger, generelt giver udtryk for, at deres levebane er for nice.

Yeah, baby, fristes man jo næsten til at sige, når Niarn fortæller om alle de villige ‘bitches’, han omgiver sig med, og som altid er friske på det værste. Eller når en rapper som LOC på et nummer, henvendt til sine ‘eks-hos’, rapper “Men hey jeg syntes det er cool de ik’ bærer nag /
for så der altid slag på den næste regnvejrsdag”. Enig eller ej, så fremstiller disse to herrer da ikke deres liv helt så negativt, som Niarn ellers bebuder i det tidligere nævnte interview.

Eller hvad? Igen er det ikke ligefrem fordi, jeg kan udlede noget entydigt. Statistikken siger en ting - at volden, udøvet af de unge, er stigende, og det samtidig med at den bliver stadig mere grov. Parallelt har vi en underholdningsindustri, der som virkemiddel benytter sig af den ændrede og mere grove sprogbrug, hos især de unge, og den tiltagende mængde vold. Men om den - altså underholdningen - har en direkte indflydelse på samfundsudviklingen, er jo svært at sige. Men da underholdning er, og altid har været til, for at tilfredsstille, samt opfylde de krav, befolkningen stiller, er det så ikke bare naturligt, at den tilpasser sig de ændrede normer i samfundet - negative eller positive? Er der ret beset ikke bare tale om, at rappen, såvel som actionfilmen fra Hollywood, prøver at tilgodese efterspørgslen i det vestlige samfund?

Dagen lakker efterhånden mod en ende, og det er igen aften. Mange overvejelser og tanker har passeret mit hoved i løbet af dagen. Som så mange aftener før, vil jeg finde en cd frem og slappe af til noget god musik. Rap-cden fra i går ligger stadig i anlægget, og jeg overvejer, om den bare skal blive liggende i. Eller bør jeg i stedet finde noget blødere, noget mindre slemt? For det er, hvad den er, ikke? Kvindeundertrykkende, samfundsforpestende, dårlig indflydelse på en ung sjæl som mig. Eller er det bare underholdning, slet og ret? Jeg tager chancen, beslutter jeg mig for. For det lyder jo godt, det er jo fedt og der er jo gang i den. Om jeg bliver dummere af det, lader jeg fortsat stå uvist. Kun forstyrret af den udefrakommende politisirene, der efterhånden er der hver aften, hører jeg pladen færdig og slukker. Og går i seng.

Fremtiden. En størrelse, der af og til dukker op som spørgsmålstegn inden i mig.. For eksempel lige nu, en fjerdedel inde i det tredje gymnasieår, i min efterårsferie.Jeg er efterhånden ved at danne mig et meget godt billede af hvad det er, jeg gerne vil, efter gymnasiet er slut og jeg har fået huen på. Jeg vil nemlig gerne holde et sabbatår, hvor jeg efter at have arbejdet nogle måneder og tjent godt til, kommer ud og rejser og oplever verden. Da jeg elsker at stå på ski og da jeg hvert år, efter hver skiferie, stadig har en nærmest uslukkelig hungeren efter mere sne samt flere og vildere pister, er det planen, at jeg i vintermånederne vil rejse til enten Frankrig eller Canada (eller begge) og være det man med et elegant ord, kalder ’skibums’. Herefter kunne jeg godt tænke mig at tage en tur ned gennem USA og opleve denne “supersize” kultur, man gennem hele ens liv kun hører om gennem film, medier og skolen. Opleve New York, “vestens hovedstad”, med de mange skyskrabere, Wall Street og med de mange forskellige kulturer, samlet på et sted. Opleve det enorme naturreservat Grand Canyon, opleve spillebyen Las Vegas. Og så videre… listen er lang med ting, der er værd at se derhenne, så det kan være jeg bliver nødt til at begrænse min tur, men det er sådan set også i orden. Det vigtigste er, at jeg kommer derover.

Det er dog også vigtigt for mig, at det ikke bliver mere end et år, for jeg vil også godt videre med min uddannelse, mit liv og min karriere. Derfor har jeg her på det seneste tænkt og tænkt… For hvad er det egentlig jeg vil med mit liv? Hvis jeg skal være helt ærlig, så er dette ikke noget jeg er fuldkommen sikker på. I hvert fald ikke i forhold til, hvad jeg vil på længere sigt. Jeg ved, at jeg vil på universitetet, gerne Københavns Universitet, da det ligger godt centralt og samtidig passer sammen med, at jeg gerne vil ind og bo i København. Hvad uddannelsen angår, har jeg gået og overvejet en række længere videregående uddannelser. Det fakultet jeg mest hælder til, er det humanistiske, da dette netop er min stærke side og altid har været det (Hej Matematik 00). Hvis jeg skal sammenfatte mine interesser, så vil jeg mene, at argumentation, skriftlig/mundtlig kommunikation og ellers sprog generelt er de ting, jeg hælder mest til og har fundet mest interessant gennem gymnasietiden. Jeg elsker at skrive, og har fundet ud af, at jeg klarer mig godt i stort set alle dansk-sammenhænge. Siden jeg var lille har det politiske også interesseret mig, selvom jeg er typen, der, selvom jeg er tilmeldt et politisk parti, ikke direkte føler jeg behøver at være aktiv og engageret politisk - det lader jeg andre (og mere kvalificerede) til. Til gengæld er jeg typen der synes at argumentation i et mere hverdagshenseende, er interessant. Gennem mit arbejde som sælger har jeg fået en god grundlæggende erfaring i forhold til at kommunikere med mennesker, argumentere og overbevise, og det er områder jeg gennem min uddannelse godt vil blive bedre til, både direkte i hverdagen, eller gennem det skriftlige. På baggrund af disse overvejelser, har jeg kigget på uddannelserne dansk og retorik på Københavns Universitet. Dansk ville være det naturlige valg for mig, da jeg på dette studie både vil komme til at forbedre min skriftlige såvel som mundtlige kunnen, og samtidig vil jeg også beskæftige mig med analyse og fortolkning af litteratur, sprog, taler mv., alle ting, jeg synes er spændende. Men spørgsmålet er bare, om det vil være interessant i længden, eller om det vil blive for ensformigt og kedeligt? Jeg har hørt om en del, der flere år inde i deres studier, vælger at hoppe fra fordi de netop kører døde i studierne… En situation, jeg absolut ikke ønsker at ende i. Jeg vil godt være på et studie, jeg kan bevare interessen for gennem størstedelen af tiden, for det er jo trods alt noget, der minimum vil tage fem år af mit liv. Jeg har også overvejet at læse retorik, der også taler til mine interesser. Et problem der dog er med dette studie, er det gennemsnit der kræves for at komme ind. Som det er nu, kommer jeg nemlig ikke til at kunne klare det, men med en god indsats gennem resten af 3.g burde det godt kunne komme på tale. Men igen, vil dette være noget jeg også vil bevare interessen for? Jeg er i tvivl. Jeg arbejder som sagt som sælger på mit fritidsjob hos Berlingske Tidende, et job jeg er virkelig glad for at have, og heldig over at have opdaget. Udover at give en virkelig god løn, er det også utrolig fedt, igennem sit job at være i konstant kontakt med andre folk. Følelsen af at have overbevist en åbenlys skeptiker om at købe sit produkt, er enestående. Derfor har jeg også gået og overvejet at gå en lidt anderledes vej, nemlig tage en uddannelse på handelshøjskolen (CBS), hvor jeg f.eks. kunne læse marketing og kombinere det med noget erhvervskommunikation… En helt tredje mulighed ville være at søge ind som journalist, et arbejde der i den grad også tiltaler mig. Den frihed jobbet indeholder, er jo nærmest ubeskrivelig. Og jobmulighederne… udsigterne…  De er nærmest ikke til at overse. For hvor er en journalist ikke også ønsket? Jo nærmest overalt i denne moderne verden. Så kan finanskrisen jo nærmest være ligegyldig… Det er jo ikke sådan at folk stopper med at se tv, høre radio eller læse aviser og blade på grund af en dårlig økonomisk situation. Nej, det kunne også være fedt, såmen…

Mulighederne er mange… Og fremtiden, denne uforklarlige størrelse, der kan tage så mange forskellige former, den er jo slet ikke til at forudsige. Hvilken brik er jeg i samtidens puslespil? Hvad laver jeg om ti år? Jeg ved det ikke endnu… Dog synes jeg efterhånden jeg begynder at kunne ane konturerne af noget, der ligner en fremtid. Fremskridt, i den grad. Tidligere frygtede jeg, at jeg intet ville få ud af at gå i gymnasiet. Da jeg startede, havde jeg overhovedet ingen idé om, hvad jeg ville med mit liv efterfølgende - det har jeg da nu, i hvert fald. Fedt!

… Så kom der da alligevel lidt skrift ud af det. Jeg burde jo næsten gøre det her noget mere. Måske jeg skulle komme med endnu en update, i juleferien? - Ja, det gør jeg. Indtil da vil jeg tænke videre, mens jeg kommer igennem den langt lettere størrelse kaldet hverdagen. Til at overskue, skulle man mene… For hvad slemt kan vente forude? Lad mig se… Nårh ja: Studieretningsprojektet. Projektet der skal vise, om ens skriftlige opgaver i gymnasietiden har været til nogen nytte. Jeg har tænkt mig at skrive lidt om denne proces herinde, for ligesom at tænke lidt højt. Så forvent en fortsættelse inden for den nærmeste fremtid.

Rune